Få vores nyheder på mail

Schneider Electric integrerer den nye åbne IoT-standard 'Matter' i hjem og bygningsportefølje

Pressemeddelelse   •   Maj 25, 2021 08:46 CEST

Schneider integrerer den nye åbne IoT-standard Matter

Den nye åbne IoT-standard, Matter, forener aktører i branchen og bygger på veltestede teknologier og best practice. Matter er udviklet af Connectivity Standards-alliancen (CSA), som består af en række store aktører, herunder Apple, Google, Ikea og den globale specialist i energioptimering Schneider Electric, som har dansk hovedsæde i Ballerup og i januar blev kåret til verdens mest bæredygtige virksomhed.

Stort potentiale for energioptimering af bygninger

Schneider Electric er blandt de tre største certificeringsudstedere af CSA-produkter og har selv været med til at udvikle og teste Matter-standarden. Derfor er Schneider Electric godt stillet til at anvende den nye åbne standard, som de helt konkret vil implementere i virksomhedens smart home-løsninger og teknologier til energistyring af bygninger.

”Vi ved, at bygninger står for 40 procent af det samlede energiforbrug i EU, og hvis vi skal nå verdens klimamål, er vi nødt til at samarbejde på tværs – også med konkurrenter. Den nye åbne standard handler om at gøre det så nemt som muligt for forbrugere og organisationer at implementere IoT-løsninger, der kan optimere energiforbruget og mindske CO2-udledningen fra bygninger, uanset hvilken producent løsningen kommer fra,” siger Thomas Andersen, Vice President hos Schneider Electric Danmark.

Elektricitet skal digitaliseres

Det estimeres, at efterspørgslen på elektricitet vil fordobles i 2040, hvis udviklingen fortsætter med samme hastighed, og da elektricitet er den mest effektive form for energi, er der et stort potentiale for at eliminere energispild, når det kobles op på digitale teknologier.

”Vi tror på, at vejen til en klimaneutral fremtid både er elektrisk og digital, og her er åbne standarder helt essentielle. Derfor spiller organisationer som CSA en afgørende rolle, og vi er stolte af at være med til at udvikle IP-baserede standarder som Matter, der forbedrer samspillet mellem IoT-enheder i smart building-systemer,” siger Thomas Andersen, Vice President hos Schneider Electric Danmark.

Ved at bruge Matter-forbundede enheder på tværs af systemer får forbrugere et langt mere pålideligt og transparant overblik over, hvordan boligens energi produceres, opbevares, distribueres og forbruges – og dermed bedre mulighed for selv at påvirke sit energiforbrug og bidrage til den bæredygtige omstilling. Systemet kan også selv prioritere den grønne energi, så fx særligt strømsultne enheder som ladestationer til elbiler primært får strøm fra solenergi eller andre vedvarende energikilder i hjemmet.

Højere sikkerhed og bedre brugeroplevelser

Matter-protokollen kan anvendes på mange smart building-løsninger, herunder lys, låse, højttalere, HVAC-kontroller, sikkerhedssystemer og routere. I stedet for at være begrænset til enheder, der er kompatible med allerede installerede systemer, bliver det nu muligt at integrere nye Matter-certificerede enheder, uanset hvilken producent de kommer fra. Resultatet er større konsistens og en bedre brugeroplevelse.

Matter er IP-baseret, og produkter med mærkatet vil både have en højere cyber-sikkerhed, native cloud-forbindelse og et bedre samspil mellem de forbundede enheder.


Om Connectivity Standards Alliance

Connectivity Standards Alliance (CSA), tidligere Zigbee Alliance, blev etableret i 2002 og består af et omfattende samarbejde mellem globale aktører. Ved hjælp af medlemmernes dybe og forskelligartede ekspertiseområder, robuste certificeringsprogrammer samt en komplet række åbne IoT-løsninger, er CSA førende i udviklingen af fremtiden for IoT. Alliancens formål er at udvikle universelle åbne standarder for produkter, der kan transformere den måde, vi lever og arbejder på.

Bestyrelsen for Connectivity Standards Alliancen består af ledere fra Amazon, Apple, ASSA ABLOY, Comcast, Google, Huawei, IKEA, The Kroger Co., LEEDARSON, Legrand, Lutron Electronics, NXP Semiconductors, Resideo, Schneider Electric, Signify (tidligere Philips Lighting), Silicon Labs, SmartThings, Somfy, STMicroelectronics, Texas Instruments, Tuya og Wulian.

Læs mere om Alliancen på http://www.csa-iot.org og om den nye åbne standard Matter på www.buildwithmatter.com

Om Schneider Electric

Schneider Electric blev i januar 2021 kåret til verdens mest bæredygtige virksomhed. Det skete blandt 8.080 nominerede på det internationalt anerkendte Global 100-indeks.

Schneider Electrics formål er at gøre alle i stand til at få mest muligt ud af vores energi og ressourcer, så vi alle kan forbinde udvikling og bæredygtighed. Vi kalder dette Life Is On.

Vores mission er at være din digitale partner for bæredygtighed og effektivitet.

Vi driver den digitale transformation og muliggør de fuldt integrerede digitale ledelsesværktøjer og administrationsløsninger til bygninger, datacentre, infrastruktur, private hjem og industrivirksomheder. Dette gør vi muligt ved at integrere vores førende process- og energiteknologier, ”end-point to cloud” IoT produkter, styringsenheder, software og services.

Vi er det mest lokale af de globale virksomheder. Vi er fortalere for standarder og økosystem af partnerskaber, der er åbne og, som også brænder for vores værdier: Meningsfuldt, Inkluderende og Styrkende.

www.se.com/dk/da/