Gå til indhold

Pressemeddelelse -

​Omstrukturering af udviklingsarbejdet til Connected Home

Den franske koncern Schneider Electric har i dag offentliggjort en omstrukturering i det danske udviklingscenter af intelligente produkter til boliger. Den nye struktur betyder, at Schneider Electric Danmark er nødsaget til at sige farvel til 21 medarbejdere frem til juni 2015 fra det internationale udviklingscenter, der er placeret i Ballerup. 

- Det er altid hårdt og ærgerligt at sige farvel til hårdtarbejdende og dedikerede medarbejdere, der har gjort et stort stykke udviklingsarbejde for at skabe produkter og løsninger til fremtiden, siger Thomas Träger, administrerende direktør i Schneider Electric Danmark.

Omstruktureringen er en del af en global strategi, der skal gøre de nyudviklede produkter klar til markedet. Beslutningen får ikke betydning for de resterende udviklingscentre i Danmark. Således beskæftiger Schneider Electric fortsat over 300 forsknings- og udviklingsingeniører på de tre internationale R&D sites-i Kolding, Birkerød og Ballerup

- Det er vigtigt at understrege, at vi bibeholder dedikerede udviklingsressourcer i Danmark for at understøtte den stærke markedsposition Schneider Electric har i Danmark via det kendte Lauritz Knudsen-brand. Således vil produkt-strategi og -udvikling samt løbende vedligehold og kvaliteteressourcer fortsat være placeret i det danske hovedkvarter i Ballerup, forklarer Thomas Träger, der er administrerende direktør i Schneider Electric Danmark.


Som global specialist i energioptimering i over 100 lande tilbyder Schneider Electric integrerede løsninger, der gør strømmen sikker, effektiv, pålidelig og grøn. Schneider Electric er bl.a. førende inden for energiforsyning og infrastruktur, industri og produktion, bygningsautomation, datacentre og netværk samt i løsninger til privatboligen. Schneider Electric Danmark A/S rummer bl.a. det kendte brand Lauritz Knudsen, der er Danmarks førende inden for el-materiel, intelligente systemer og løsninger til data og kommunikation. I 2013 opnåede de over 150.000 medarbejdere en omsætning på 24 mia. euro ved at fokusere på at hjælpe omverdenen med at få mest muligt ud af deres energi. 

Pressekontakt

Caroline Bülow

Caroline Bülow

Pressekontakt Internal Communication Business Partner Denmark PR and Internal Communication 28 99 15 94
Benedicte Flamand

Benedicte Flamand

Pressekontakt Marketing Communication Manager +45 88 30 20 00