Få vores nyheder på mail

Ny flange giver hurtig kabelføring i stålskabe

Pressemeddelelse   •   Jan 02, 2013 09:11 CET

Schneider Electric lancerer nu det nye revolutionerende Spacial FlexiCable til stålskabene Spacial S3D. Det giver kortere installationstid til gavn for tavlebyggere og løser det velkendte problem med besværlig kabelføring i stålskabe.

Mange elektrikere og installatører har kæmpet med at få kabelføringen på plads i et stålskab. Men nu er der håb på vej. Med Spacial FlexiCable løser Schneider Electric problemet, så der ikke længere er behov for tegninger, boringer eller montering af ekstra kabelflager. I stedet kan installatører nu tilslutte sine kabler ved nemt og hurtigt at gennembore flangen med eksempelvis en skruetrækker.

Kabelflangen på Spacial FlexiCable kræver hverken en ekstra designfase eller ekstra værktøj. Du monterer det blot på dit skab, og derefter fungerer det uafhængigt af kabeltypen.

Et nyt kabel, et nyt skab eller en ændring i sidste minut er ikke noget problem med Spacial FlexiCable. Det sikrer en unik opfindelse. Spacial FlexiCable er nemlig baseret på den særlige SilTop tekstilteknologik udviklet i et samarbejde mellem Schneider Electric og fra Ferrari SA. Den franske virksomhed har fremstillet en unik skumsilikonegummi, som er forstærket med glasfiber. Det giver en høj ydeevne og stor elasticitet, hvilket sikrer tætheden omkring kablet og opnår et tæthedsniveau på IP55.  

Derudover er overfalden dækket med en selvrensende gelé, der forbedrer tætheden og samtidig modvirker dannelse af fiberfnug, som kan medføre forringet effekt.

Løsningen passer udelukkende til stålskabene Spacial S3D fra Schneider Electric.

Fakta: 

> IP55 efter IEC 60 529
> IK10 efter IEC 62 262
> Kabeldiameter op til 26 mm
> Brandsikkert til 650º efter IEC 60 695-2-11
> Testet på kortslutningseffekt 250A, 25kA efter IEC 61 439-2
> 5 størrelser der passer til 46 størrelser (132 modeller) af vægskabe af stål fra serien Spacial S3D. 


Som global specialist i energioptimering i over 100 lande tilbyder Schneider Electric integrerede løsninger, der gør strømmen sikker, effektiv, pålidelig og grøn. Schneider Electric er bl.a. førende inden for energi og infrastruktur, industri og produktion, bygningsautomation, datacentre og netværk samt i løsninger til privatboligen. Schneider Electric Danmark A/S rummer bl.a. det kendte brand Lauritz Knudsen, der er Danmarks førende inden for el-materiel, intelligente systemer og løsninger til data og kommunikation. I 2011 opnåede de over 130.000 medarbejdere en omsætning på 22,4 mia. euro ved at fokusere på at hjælpe omverdenen med at få mest muligt ud af deres energi.