Få vores nyheder på mail

Lancering: Nyt koncept til smart room management i bygninger – The Connected Room Solution

Pressemeddelelse   •   Apr 30, 2020 08:00 CEST

Connected Room Solution (CRS) er Schneider Electrics nye koncept til smart room management. Løsningen er modulbaseret og derfor omkostningseffektiv at tilpasse specifikke behov samt fleksibel i forhold til ændringer i anvendelse af bygningen. Løsningens udgangspunkt er en Room Purpose Controller (RP-C), der med udvidelsesmoduler muliggør styring af indeklima, belysning og solafskærmning helt ned på rumniveau. Med mulighed for Bluetooth og Zigbee kommunikation fungerer RP-C’en som den smarte bygnings IoT-hub.

- Smarte bygninger handler i dag om at øge energieffektivitet samtidig med at skabe nye værdier, siger Gustav Gustavsson Klippel, Vicepræsident for Digital Energy hos Schneider Electric. Den driftsansvarlige skal nå effektivitetsmål og samtidig tilbyde en bedre oplevelse for bygningens brugere. Hos Schneider Electric mener vi, at smartness i bygninger kan indfri nye værdier og effektivitetsmål, men det kræver, at man opbygger en robust og smart arkitektur helt ned på rumniveau. Det gør vi nu muligt med CRS, konkluderer Gustav Gustavsson Klippel.

Modulintegreret rumløsning
Det forekommer i dag, at forskellige funktioner som ventilation, belysning og solafskærmning styres af forskellige systemer og integreres på etageniveau. Den integration kan nu foretages på rumniveau med dedikerede moduler, når der anvendes CRS.

- For at sikre investeringer i bygningsautomatik er det centralt med fleksible og smarte løsninger. De skal selvfølgelig være omkostningseffektive i opsætning, men også være lette at lave ændringer og udvidelser til. Det siger Frederik Møller, Offer Manager for BMS hos Schneider Electric. Det er især tydeligt, når vi betragter løsninger til styring på rumniveau: Her kræves interaktion med brugerne og fleksibel arkitektur i forhold til ændringer i anvendelse af rum eller nye behov. Derfor er jeg rigtig glad for endelig at kunne lancere CRS, der tilbyder netop dette som en naturlig del af Schneider Electrics EcoStruxure Building portefølje, slutter Frederik Møller.

Funktioner, der leveres med Connected Room Solution:
I den første lancering af CRS i maj 2020 introduceres konceptets første fem moduler:

  • To belysningsmoduler med strømforsyning; et DALI-belysningsmodul og et 1-10V belysningsmodul
  • To moduler med strømforsyning til sollysafskærmning; et i HV-design og et i LV-design
  • En multisensor til måling af LUX og tilstedeværelse

Flere moduler og applikationer til konceptet forventes at blive lanceret senere på året.

CRS tilbyder apps til personlig rum-styring og værktøjer til effektiv idriftsættelse. Med løsningen distribueres styringssignaler og strømforsyning i hvert rum via RP-C’en. Hermed reduceres omfanget af kabelføring og ved hjælp af det mobile idriftsættelsesværktøj eCT sikres en omkostningseffektiv installation.

  • Brugeren har mulighed for at justere rumtemperatur, sollys og belysning via en grafisk rumenhed eller gennem EcoStruxure Building Engage-appen for occupants
  • Effektiv idriftsættelse via appen eCommisioningTool (eCT)
  • Øget fleksibilitet gennem det grafiske værktøj Rezoning - betjeningspersonale kan let justere varme, køling, belysning og solafskærmning for hvert værelse, når bygningens layout ændres

CRS-løsningen er kommercielt åben - hele leveringen kan udføres af Schneider Electric eller en af vores certificerede EcoXpert partnere.

Om Schneider Electric:

Vi, hos Schneider Electric, mener at adgang til energi og digitale værktøjer er en grundlæggende menneskerettighed. Vi gør alle i stand til at skabe mere med mindre, og sikrer at Life Is On for alle, overalt og altid.

Vi leverer energi- og automatiserede digitale løsninger med fokus på effektivitet og bæredygtighed. Vi kombinerer verdensledende energiteknologier, realtidsautomation, software og services i integrerede løsninger til huse, bygninger, datacentre, infrastruktur og industrien.

Vi er dedikeret til at frigøre de uendelige muligheder for et åbent, globalt, innovativt samfund, der understøtter vores meningsfulde formål og værdier.