Få vores nyheder på mail

Skræddersyet automation rykker ind i mindre bygninger og private hjem

Pressemeddelelse   •   Dec 19, 2017 13:22 CET

Vindue på tag i stor privatbolig

Markedet for bygningsautomation vokser hurtigt. Faktisk forventes det at vokse til 99,11 mia. dollar (ca. 625 mia. kr.) i 2022*. For mange bygherrer og driftschefer skaber udviklingen af Internet of Things (IoT) med mobile og ’connectede’ enheder dog også større krav til fleksibilitet og kontrol – især i mindre bygninger. Og det giver Schneider Electric nu sit svar på.

Bygningsautomation handler om at udnytte mulighederne for at styre energiforbruget intelligent og dermed spare energi og penge. Ved at overføre data mellem bygningens mange komponenter, kan man i dag kontrollere og styre alt fra lys, ventilation, varme, køling og solafskærmning. Men hvor der tidligere har været fokus på at optimere større bygninger, har det imidlertid haltet med løsninger til de mellemstore og små byggerier. Det gør energigiganten Schneider Electric nu op med.

Den første af sin art

Schneider Electric lancerer sit første KNX-værktøj til systemintegratorer og elektrikere, som nemt og hurtigt kan konfigurere KNX-systemer og dermed gør arbejdet mere effektivt.

Løsningen, som har fået navnet KNX eConfigure, er en simpel grafisk brugerflade, der som noget helt nyt gør det nemmere at designe, installere og vedligeholde bygningsautomationssystemer – også i mindre byggerier. Det gør KNX eConfigure ideel til større privatboliger samt små og mellemstore virksomhedsbyggerier som skoler, kontorer, hoteller, detailhandlere og restauranter.

Skræddersyet automatisering til kundens behov

"På trods af stor interesse fra kunder tror mange elektrikere, som arbejder med mindre byggerier, at bygningsautomationssystemerne er for komplekse og dyre at installere. Derfor vælger mange virksomheder automationssystemer, som er mindre fleksible, og som har lavere funktionalitet, mens nogen helt fravælger dem," siger Alexandre Bousselin, produktchef for KNX eConfigure, Schneider Electric og uddyber:

"Det nye KNX eConfigure-software gør det muligt for elektrikere at være fuldstændig selvstændige i design og installation af bygningsautomationssystemer, så de kan levere det niveau af automatisering, som deres kunder har behov for, uanset størrelsen af anlægget."

KNX eConfigure benytter den globale KNX-standard inden for bygningsautomation, hvor forskellige bygningssystemer som lys, persienner, HVAC og energimålingssystemer taler sammen. Den grafiske brugergrænseflade gør det muligt at designe projekter og administrere bygningen direkte på en smartphone, tablet eller computer.

Om KNX eConfigure

  • Intuitivt grafisk interface til design af projekter direkte på plantegningen
  • Mulighed for at designe projekter på tværs af forskellige KNX-enheder fra Schneider Electric
  • Enkel og hurtig træning – efter én dag kan man selvstændigt lave KNX-projekter
  • Generering af materialeliste
  • Rapporteringsfunktioner, der kan bruges som kontrakt med kunderne
  • Nem systemvedligeholdelse
  • Mulighed for selv at styre systemer lokalt eller på afstand – og på tværs af enheder (smartphones, tablets og computere)
  • Med en KNX eConfigure Lite-licens kan man konfigurere op til 250 KNX-enheder i ét projekt, mens man med en KNX eConfigure Expert-licens**) kan konfigurere op til 4000 KNX-enheder i ét projekt.

    Find mere information om KNX eConfigure her: http://www.lk.dk/knx

    * Undersøgelse fra Markets Insider i september 2017

    ** Købes som App i ETS

    Om Schneider Electric:
    Schneider Electric er global specialist inden for energistyring og automatisering. Med en omsætning i 2016 på 25 mia. euro i ryggen betjener vores 160.000 medarbejdere kunder i mere end 100 lande, og hjælper dem til at administrere deres energiforbrug og på en sikker, pålidelig, effektiv og bæredygtig måde. Fra de mest simple el-kontakter til komplekse driftssystemer – optimerer vores teknologi, software og tjenester den måde, vores kunder styrer og automatiserer deres forretning på. Schneider Electric Danmark A/S rummer bl.a. det kendte brand Lauritz Knudsen, der er Danmarks førende brand inden for el-materiel. Vi arbejder konstant på at forbinde verden i intelligente løsninger, der forvandler industrier, transformerer byer og digitaliserer forretninger. Vi sørger for, at Life is ON.

    Vedhæftede filer

    PDF-dokument

    Kommentarer (0)

    Tilføj kommentar

    Kommentar

    Agree With Privacy Policy