Få vores nyheder på mail

​Schneider Electric tilbyder skræddersyede rack PDU'er

Pressemeddelelse   •   Mar 26, 2019 08:00 CET

Nu gør Schneider Electric det nemt og hurtigt at få leveret kundetilpassede APC rack PDU'er, også i mindre antal

Nye muligheder for tilpasning letter installationsarbejde i rackskabe og datacentre - og mindsker risikoen for fejl. 

Der er flere fordele ved at konfigurere rack PDU'er i datainstallationer specifikt til de konkrete behov, uanset om der er tale om et enkelt rackskab eller et stort datacenter. Men hidtil har det været forbeholdt store kunder med store ordrer at få skræddersyet de livsvigtige PDU'er (Power Distribution Units.)

Nu gør Schneider Electric det nemt og hurtigt at få leveret kundetilpassede APC rack PDU'er, også i mindre antal, fortæller Johnny Robertson, salgsansvarlig i Schneider Electrics Secure Power-division:

"Vores nye, kundetilpassede PDU'er kan bestilles i antal helt ned til 20 stk. Det gør de skræddersyede løsninger langt mere tilgængelige, så flere kunder kan få en optimal PDU-løsning, der passer til deres specifikke behov," siger han.

Og der er adskillige valgmuligheder indeholdt i Schneider Electrics nye service:

  • PDU fremstilles efter nøjagtige mål til ønsket rackhøjde
  • Ni forskellige farvemuligheder på selve PDU'en
  • Strømkabler fås i fire forskellige farver
  • 100 procent kundetilpasset kabellængde
  • Valgfrihed mellem flere forskelige typer udtag, fx C13, C19 og Schuko i samme PDU
  • Mulighed for at vælge den præcise placering af forskellige typer udtag på PDU'en

"Farvemærkning af PDU'er og kabler letter installationsarbejdet, sparer kostbar tid og mindsker risikoen for fejl. Og når hvert enkelt kabels længde passer perfekt, slipper man for kabel-rod i skabet. Det betyder også mindre risiko for fejl, og det er ikke mindst godt for gennemstrømningen af kølende luft i rackskabet," forklarer Johny Robertson.

Produktionen af de skræddersyede APC rack PDU'er er placeret i Frankrig. Det betyder, at ordrer kan leveres hurtigt til danske installatører, datacenterejere og andre slutkunder.

Bestilling sker gennem Schneider Electrics distributører, men Schneider Electrics PDU-eksperter hjælper gerne med rådgivning og konfiguration - og med at henvise til distributør. Interesserede kunder kan kontakte Schneider Electrics Secure Power-division.

Om Schneider Electric:

Schneider Electric er ledende specialist for den digitale udvikling af energihåndtering og automation i hjem, byggeri, datacentre, infrastruktur og industri. Fordelt på over 100 lande er Schneider Electric førende inden for energihåndtering - mellemspænding, lavspænding, pålidelig spændingsforsyning og automationssystemer. Vi tilbyder integrerede løsninger, som effektivt kombinerer energi, automation og software. I vores globale økosystem samarbejder vi på vores åbne platform med et stort netværk af partnere, systemintegratorer og udviklere for at levere realtidskontrol og optimale løsninger. Vi tror på, at fantastiske medarbejdere og partnere gør Schneider Electric til en fantastisk virksomhed. Vores forpligtelse til innovation, mangfoldighed og bæredygtighed sikrer, at Life Is On til alle, overalt, altid. 

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.