Få vores nyheder på mail

Nye Loft-PIR giver stor fleksibilitet og øget energibesparelser

Pressemeddelelse   •   Nov 04, 2014 08:01 CET

ARGUS loft-PIR fra Schneider Electric dækker de fleste installationsbehov og kan nemt monteres planforsænket i loft i de eksisterende PL-dåser. Den nye serie af sensorer er oplagt til behovstyret belysning og kan give store energibesparelser i byggerier som kontorer, skoler og hospitaler.

Pålidelig registrering af bevægelse, tilstedeværelse og lux. Avancerede funktioner og høj kvalitet i flot design. Det er nøgleordene for den nye serie af ARGUS 360-graders PIR-enheder til loft, som Schneider Electric nu introducerer. De nye sensorer kan bidrage til væsentlige energibesparelser ved, at lyset kun tænder, når der er behov for det.

Med ARGUS loft-PIR finder installatører og elektrikere nemt den rigtige PIR-enhed til alle opgaver, uanset hvordan den aktuelle installation er designet. ARGUS loft-PIR kommer nemlig i følgende fem varianter:

  • On/off med en enkelt udgang til lys
  • On/off med to udgange til lys og fx ventilation
  • 1-10V til analog dagslysstyring
  • DALI til dagslysstyring med DALI-forkobling (én zone, til mindre rum)
  • Slave - virker problemfrit sammen med alle fire varianter

PIR-enhederne kan monteres planforsænket i loft i eksisterende PL-dåser eller udvendigt på loft med et tilhørende underlag.

Sortimentet af ARGUS omfatter desuden en mere enkel bevægelsessensor til montering i nedhængt loft i mindre rum som toiletter, printerrum og lignende.

Se mere på www.schneider-electric.com/argus360/dk


Som global specialist i energioptimering i over 100 lande tilbyder Schneider Electric integrerede løsninger, der gør strømmen sikker, effektiv, pålidelig og grøn. Schneider Electric er bl.a. førende inden for energiforsyning og infrastruktur, industri og produktion, bygningsautomation, datacentre og netværk samt i løsninger til privatboligen. Schneider Electric Danmark A/S rummer bl.a. det kendte brand Lauritz Knudsen, der er Danmarks førende inden for el-materiel, intelligente systemer og løsninger til data og kommunikation. I 2013 opnåede de over 150.000 medarbejdere en omsætning på 24 mia. euro ved at fokusere på at hjælpe omverdenen med at få mest muligt ud af deres energi. 

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.