Få vores nyheder på mail

Nye lampeudtag fra Lauritz Knudsen giver sikker og hurtig montering

Pressemeddelelse   •   Jun 26, 2014 12:59 CEST

Gennemtænkt design med to nye patenter fra Schneider Electric letter arbejdet for installatører og elektrikere ved montering af lampeudtag. El-branchen har været med på råd i udformningen af det de nye lampeudtag, der kommer i Ø83 og Ø84 samt et udtag i LK FUGA-serien.

Schneider Electric opgraderer nu sit sortiment af Lauritz Knudsens velkendte lampeudtag til loft med to helt nye udtag. De er gennemtænkt ned til mindste detalje med fokus på at lette installatørens arbejde og gøre monteringen mere sikker og effektiv til gavn for både fagfolk og slutkunder. Faktisk har den danske el-branche selv været med til at udforme de nye features på det nye lampeudtag fra Lauritz Knudsen. Det er sket gennem feedback på de såkaldte Brokkemøder.

Nu erstatter et nyt udtag med en diameter på 83 millimeter det tidligere Ø80-lampeudtag, som udgår af sortimentet. Samtidig introduceres et nyt, ekstra fladt Ø84-udtag til planforsænket montering.Begge nyheder passer i eksisterende PL-dåser, og fælles for de to nye lampeudtag er en helt ny konstruktion, hvor der er tænkt på de små, men vigtige detaljer:

Begge nyheder passer i eksisterende PL-dåser, og fælles for de to nye lampeudtag er en helt ny konstruktion, hvor der er tænkt på de små, men vigtige detaljer:

Begge nyheder passer i eksisterende PL-dåser, og fælles for de to nye lampeudtag er en helt ny konstruktion, hvor der er tænkt på de små, men vigtige detaljer:

 - Terminaler på række i stedet for hvert hjørne gør det langt nemmere at montere ledninger

- Fem terminaler med adskilte M1- og M2-terminaler for tilslutning af to lamper i samme udtag

- Mulighed for tilslutning af 1-10V eller med DALI-styring.

- Ny, patenteret aflastning med en enkelt skrue letter arbejdet markant

- Integreret afdækning af terminaler øger sikkerheden - minimal risiko for elektrisk stød

- Ny, patenteret isoleringsring til lynhurtig tilpasning til korrekt længde fra 6 til 50 mm sparer tid

Ny afdækning giver hurtigere montering
Ø83-udtaget leveres med en nydesignet afdækning med forbedret mekanisme til fastgørelse. Det betyder, at afdækningen er nem at på- og afmontere ved blot at trykke og vippe en enkelt gang med en flad skruetrækker.

Den medfølgende afdækning har desuden udslagsblanketter i siden, som nemt kan slås ud med en blankettang når der er behov for at føre ledninger vandret ud gennem siden. I de tilfælde hvor der ikke behov for lodret afgang gennem afdækningens centerhul, er det nemt at lukke hullet med den medfølgende blændprop.

Har man behov for mere plads til ledninger i udtaget, kan afdækningen erstattes med en høj afdækning, der fås som tilbehør. Den højere afdækning har endnu flere udslagsblanketter i siden, så det er nemt at føre flere fedninger til og fra udtaget i præcis de ønskede vinkler.

Både den høje afdækning og standardafdækningen til Ø83 passer til eksisterende Ø80-indsatser og fås i hvid, lysegrå og koksgrå.

Det ekstra flade Ø84 udtag er kun to millimeter dybt og er derfor ideelt til elegant, planforsænket montering. Takket være den nye, sikre konstruktion med afdækkede terminaler kan armaturer uden problemer monteres direkte uden på udtaget. Ø84 ekstra fladt udtag fås i hvid.

Gennemtænkt tilbehør
Tilbehøret til de nye Ø83 og Ø84 lampeudtag er lige så gennemtænkt som selve udtagene og omfatter blandet andet en helt ny isoleringsring i en ny, patenteret konstruktion som nærmest gør det det til en leg for installatører og elektrikere at montere ringen i loftet i præcis den korrekte længde. Det kræver blot et enkelt klip med en bidtang, og så kan den overskydende længde af ringen trækkes af. Standardlængden for den nye isoleringsring er 6-26 mm, men kommer også i en variant med forlængerledning, så man opnår en længde på op til 50mm.

På listen over tilbehør til de nye lampeudtag finder man også en lampekrog med bæreevne op til fem kilo og propper til afdækning/blænding af terminalerne. Blænding af ubrugt terminal til jordforbindelse er et lovkrav, men Schneider Electric anbefaler desuden, at elektrikere og installatører blænder alle ubrugte terminaler. Det øger sikkerheden - også for slutkunden, hvis han eller hun på et senere tidspunkt vil forbinde en anden lampe til udtaget.

Se video om de nye lampeudtag:

Som global specialist i energioptimering i over 100 lande tilbyder Schneider Electric integrerede løsninger, der gør strømmen sikker, effektiv, pålidelig og grøn. Schneider Electric er bl.a. førende inden for energiforsyning og infrastruktur, industri og produktion, bygningsautomation, datacentre og netværk samt i løsninger til privatboligen. Schneider Electric Danmark A/S rummer bl.a. det kendte brand Lauritz Knudsen, der er Danmarks førende inden for el-materiel, intelligente systemer og løsninger til data og kommunikation. I 2012 opnåede de over 140.000 medarbejdere en omsætning på 24 mia. euro ved at fokusere på at hjælpe omverdenen med at få mest muligt ud af deres energi. 

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.