Få vores nyheder på mail

​Ny OPUS 74-adapter til LK FUGA PIR

Pressemeddelelse   •   Jun 03, 2015 08:30 CEST

Med ny adapter fra Schneider Electric får el-branchen nu mulighed for at bruge LK FUGA PIR udendørs i det velkendte OPUS-design. Den nye løsninger passer til LK IHC, KNX, eller stand alone-sensorer og kan monteres planforsænket. 

LK OPUS 74 er det foretrukne valg, når det gælder udendørs el-installationer og installationer i hårde, fugtige miljøer som svømmehaller og store lagerbygninger. Nu bliver det nemt for el-branchen at installere tilhørende PIR-sensorer uden at gå på kompromis med hverken indkapsling eller designet, selv om alle andre komponenter er OPUS 74.

Løsningen er en ny adapter til montering af LK FUGA 180-graders PIR i LK OPUS 74-indkapsling med præcis samme tæthed og vejrbestandighed som det øvrige LK OPUS 74-sortiment.

Den nye PIR-adapter kan blandt andet bruges til flot, planforsænket montering eller i udvendigt underlag. Adapteren passer til alle typer LK FUGA 180 graders PIR, både til LK IHC, KNX og som stand-alone enhed.

Som global specialist i energioptimering i over 100 lande tilbyder Schneider Electric integrerede løsninger, der gør strømmen sikker, effektiv, pålidelig og grøn. Schneider Electric er bl.a. førende inden for energiforsyning og infrastruktur, industri og produktion, bygningsautomation, datacentre og netværk samt i løsninger til privatboligen. Schneider Electric Danmark A/S rummer bl.a. det kendte brand Lauritz Knudsen, der er Danmarks førende inden for el-materiel, intelligente systemer og løsninger til data og kommunikation. I 2013 opnåede de over 150.000 medarbejdere en omsætning på 24 mia. euro ved at fokusere på at hjælpe omverdenen med at få mest muligt ud af deres energi. 

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.