Få vores nyheder på mail

​Ny laserføler måler med lysets hastighed

Pressemeddelelse   •   Mar 26, 2015 14:46 CET

OsiSense XUK8T giver nu mulighed for pålidelig og effektiv aftastning af objekter mod alle typer baggrunde. Følerne i serien giver ultrapræcise målinger baseret på teknolgien time of flight.

Telemecanique Sensors, der er en del af Schneider Electric lancerer nu en kompakt fotoelektrisk laserføler. OsiSense XUK8T giver nu mulighed for pålidelig og effektiv aftastning af objekter mod alle typer baggrunde. Følerne hjælper kunderne med at sikre et let og stabilt flow af pakning og håndtering, når det er vigtigt at kunne måle og kontrollere afstanden af objekter på rullebåndet. Denne ultrapræcise afstandsmåling er baseret på time of flight-teknologien, som bruger lysets hastighed til hurtigt at måle afstande med. OsiSense XUK8T kommer med 2 analoge outputs (window mode) og 2 binære ouputs (grænseværdier).

Kompakt, robust og stor ydeevne
OsiSense XUK8T er en af de mest kompakte følere på markedet (50x50x23 mm), og den kan nemt integreres direkte i maskiner takket være den roterbare tilslutning. Desuden er XUK8T blevet designet til barske arbejdsmiljøer, hvor den både er resistant overfor kemikalier og højtryksrensning. Føleren kan også arbejde i ekstreme temperatuerer fra -40 til +50°C.

Enkel konfiguration
OsiSense XUK8T fra Schneider Electric er en brugervenlig føler med en intuitiv 2-kliks indstilling. Føleren kommer også med en ekstern teach-knap i tilfælde af begrænset plads. Føleren er også tilpasset til afstandsmåling eller til baggrundsafblænding. Der er autodetect på det binære output, for at gøre tilslutningen nemmere (PNP eller NPN), og den simple menu gør det muligt at konfigurere føleren ved hjælp af to tryk.

Pålidelig aftastning
OsiSense XUK8T giver præcis baggrundsafblænding uafhængig af objektets farve, position, form eller vinkel. Desuden er der effektiv baggrundsafblænding selv ved højt reflekterende overflader som sikkerhedsveste. Derudover kommer føleren med en høj tastefrekvens (500 Hz) for aftastning på hurtigt bevægende applikationer.

For mere information: www.tesensors.com/global/en/product/photoelectric/xu/

Som global specialist i energioptimering i over 100 lande tilbyder Schneider Electric integrerede løsninger, der gør strømmen sikker, effektiv, pålidelig og grøn. Schneider Electric er bl.a. førende inden for energiforsyning og infrastruktur, industri og produktion, bygningsautomation, datacentre og netværk samt i løsninger til privatboligen. Schneider Electric Danmark A/S rummer bl.a. det kendte brand Lauritz Knudsen, der er Danmarks førende inden for el-materiel, intelligente systemer og løsninger til data og kommunikation. I 2013 opnåede de over 150.000 medarbejdere en omsætning på 24 mia. euro ved at fokusere på at hjælpe omverdenen med at få mest muligt ud af deres energi. 

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.