Få vores nyheder på mail

​Intelligent lysstyring skaber tyroler-stemning på ny bar

Pressemeddelelse   •   Maj 26, 2015 10:07 CEST

Stemningen betyder alt i nattelivet, og med LK IHC er der styr på stemningen i nyrenoveret bar med after ski-tema. Den intelligente styring letter arbejdet og sparer på energien på den nyåbnede bag Tyrolia Bier Klub.

Det føles som at træde ind i en anden verden. Med ganske få skridt går man fra gaden med oplyste skilte over butikker, barer og natklubber ind i en stemningsfuld alpehytte.

Her i Vestergade i hjertet af København kan gæsterne på baren Tyrolia Bier Klub nu opleve ægte after ski-stemning hver fredag og lørdag nat, året rundt. Komplet med bjælkeloft og -vægge, ski, snowboards, skilifte og sågar en snescooter. Stemningen er, kort sagt, helt unik. Takket være indretningen, og takket være lyset. Det bliver sat af en IHC-installation fra Lauritz Knudsen, der er en del af Schneider Electric.

"Stemning betyder alt for en bar som denne. Foruden musikken er det lys og indeklima, der sætter stemningen. Hvis gæsterne hygger sig, bliver de. Men hvis stemningen ikke er rigtig, finder folk et andet sted at gå hen," fastslår Tyrolia Bier Klubs leder, distriktschef Jim Jørgensen.

Han står i spidsen for den nyåbnede after ski-bar, som er indrettet i de lokaler, der i en længere årrække husede retro-natklubben Woodstock og senere Frk. Nielsen. Men i 2014 var det tid til noget nyt. Restaurations Kompagniet, som ejer Tyrolia Bier Klub, besluttede at renovere de historiske lokaler. 

"Jeg kendte til LK IHC fra en anden bar, som Restaurations Kompagniet driver. Da vi skulle renovere her, var jeg ikke et sekund i tvivl: IHC er det oplagte valg til en bar som denne," siger Jim Jørgensen.

Velfærdsteknologi giver store muligheder for el-branchen

Styres via apps
Installationen i Tyrolia Bier Klub er etableret med en LK IHC-controller og IHC Wireless lampeudtag med indbyggede dæmpere. Hele 30 af slagsen er der brugt i den hyggelige bar på cirka 250 kvadratmeter, hvor specielle dekorationspærer giver den helt rigtige belysning.

Den bliver styret med den smarte IHCRemote-app til smartphones og IHCTablet-app til iPads, som Tyrolia Bier Klubs ledende medarbejdere er udstyret med. Bartendere og andet personale har ikke brug for alle de avancerede funktioner i IHCRemote og IHCTablet. Til gengæld er lyssætningen forprogrammeret i bestemte scenarier. Dem kan bartenderne tænde og slukke for med et enkelt klik på et IHC Wireless tryk ved baren.

"Det gør en kæmpe forskel, at vi kan betjene hele installationen centralt. Personalet behøver ikke spæne rundt og trykke på et hav af kontakter for at gøre baren klar til gæsterne. Lige så vigtigt er, at man kan slukke for alt med et enkelt tryk. Nu er det er slut med at glemme at slukke for noget," siger Jim Jørgensen.

Se flere cases-historier med IHC-installationer

Smarte funktioner
IHC-controlleren styrer ikke blot lysscenarierne. Den er også programmeret med en række andre, smarte funktioner. For eksempel automatisk tænd og sluk af køleskabe i de private båse, og overvågning af rum-, ventilations- og air condition temperaturer. Det giver besparelser på energiforbruget, og lederen får automatisk en SMS-alarm, hvis temperaturen i lokalet stiger eller falder til et uventet niveau. Lederen kan også fjernbetjene installationen fra app eller via SMS. Det er praktisk, hvis køleskabene skal tændes manuelt til særlige arrangementer.

IHC-installationen sørger desuden for automatisk tænd og sluk af ’arbejdslys’, når PIR-enhederne registrerer bevægelse i rummet udenfor barens ordinære åbningstider, fx når der skal gøres rent og modtages varer. Hertil kommer, at lyset automatisk skifter til stemningsscenarie et kvarter før baren åbner. Det er et signal til personalet om, at det snart er tid til at åbne for de første gæster.

Masser af muligheder
Installationen i Tyrolia Bier Klub er udført af el-installatør Rune Johannessen, som har solid erfaring med LK IHC. Han er helt enig med distriktschef Jim Jørgensen i, at IHC er det rigtige valg til opgaven:

"Det er en smart installation med masser af muligheder. Med den rigtige opsætning kan IHC virkelig lette arbejdet for både ledelsen og medarbejderne. Desuden bliver installationsarbejdet meget lettere med IHC Wireless. Ikke mindst hvis installationen senere skal udvides eller tilpasses," siger Rune Johannessen.

Fakta: Løsningen

  • LK IHC-controller
  • 30 IHC Wireless lampeudtag med indbyggede lysdæmpere
  • Temperatursensorer til overvågning af ventilation og air condition
  • IHCRemote app til smartphones og IHCTablet app til iPads
  • PIR-sensorer til automatisk tænd/sluk af lys uden for barens åbningstid
  • SMS-modem til alarmer/beskeder

Fordele:

  • Fuld kontrol over stemning fra app og IHC Wireless tryk
  • Lysstyring med scenarier
  • Automatisk tænd og sluk af køleskabe ved båse
  • Overvågning af temperatur, ventilation og køling
  • Besked til ledelsen ved afvigelser fra den ønskede temperatur
  • Nemt for personale af at betjene hele installationen centralt
  • Ledere kan fjernstyre hele installationen fra smartphone og iPad
  • Automatisk tænd af stemningsfuld belysning 15 minutter før baren åbner
  • Sluk alt letter arbejdet og giver lavere strømforbrug

Som global specialist i energioptimering i over 100 lande tilbyder Schneider Electric integrerede løsninger, der gør strømmen sikker, effektiv, pålidelig og grøn. Schneider Electric er bl.a. førende inden for energiforsyning og infrastruktur, industri og produktion, bygningsautomation, datacentre og netværk samt i løsninger til privatboligen. Schneider Electric Danmark A/S rummer bl.a. det kendte brand Lauritz Knudsen, der er Danmarks førende inden for el-materiel, intelligente systemer og løsninger til data og kommunikation. I 2013 opnåede de over 150.000 medarbejdere en omsætning på 24 mia. euro ved at fokusere på at hjælpe omverdenen med at få mest muligt ud af deres energi. 

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy