Få vores nyheder på mail

Emballagegigant sparer energi med intelligent CTS-styring

Pressemeddelelse   •   Maj 12, 2015 08:20 CEST

Opdatering af CTS-anlæg udløser kontante energibesparelser og øger driftssikkerheden hos DS Smith i Grenaa, der er en af Danmarks største emballagevirksomheder.

Hvert år kan emballagevirksomheden DS Smiths fabrik i Grenaa nu se frem til en energibesparelse på 900 MWH, hvilket rundt regnet svarer til det samlede årlige energiforbrug i 50 parcelhuse.

Det skyldes en systematisk renovering og driftsoptimering af virksomhedens CTS-anlæg udført i samarbejde med den mangeårige samarbejdspartner, Schneider Electric. Her vurderer energikonsulent Frits Jensen, at omkostningerne til renovering og central styring af alle CTS-anlæg via en Sigma-platform er godt givet ud.

- Alt i alt er investeringen således tjent hjem på ca. 2,5 år alene via besparelser på el - og varmeregningen, siger Frits Jensen, energikonsulent i Schneider Electric. 

Til kamp mod det skjulte energispild
Opdateringen sker som led i en samlet indsats for at nedbringe virksomhedens energiforbrug, CO2-udledning og samtidig øge driftssikkerheden, hvor nedbrud i CTS-anlæggene kan betyde kostbare driftsstop.

- Det er jo rart at se effekten slå ud på bundlinjen så hurtigt og markant, hvilket betyder, at den nødvendige opdatering af utidssvarende ventilationsanlæg mv. i stort omfang finansieres via energibesparelser, siger Kenneth Larsen, vedligeholdelseschef hos DS Smith.

Han understeger samtidig, at man nu har fået et samlet overblik og derigennem skabt mulighed for en langt mere behovsstyret ventilation og opvarmning i de 11 produktionshaller.

- Desuden kan vi straks gribe ind ved unormal drift og derigennem forhindre driftsnedbrud og samtidig dæmme op for et skjult energispild takket være de nye alarmfunktioner, siger vedligeholdelseschefen.

Treholdsskift stiller store krav til energistyring
For Kenneth Larsen har det stor betydning, at man fra én og samme platform nu kan reagere på alarmer i samtlige VVS-anlæg og bl.a. sikre en ensartet luftkvalitet i hver enkelt afdeling.

- Vi arbejder jo i treholdsskift, og anlæggene skal derfor sikre acceptable temperaturforhold døgnet rundt og løbende tilføre ca. 30 pct. frisk luft i produktionshallerne. Vel at mærke uden at overventilere og dermed udløse et unødvendigt energispild, siger han.

Han oplyser, at fem medarbejdere skal på kursus hos Schneider Electric, så de også er klædt på til at udnytte CTS-anlæggene optimalt i den daglige drift.

Det skjulte energispild afdækkes
For Schneider Electric er DS Smith et godt eksempel på, hvordan et langvarigt partnerskab kan skabe løsninger, der både kan afdække skjulte behov og anvise konkrete løsninger hen ad vejen.

- Vi har jo samarbejdet med DS Smith igennem en årrække, og den indsigt giver mulighed for løbende at afdække f.eks. det skjulte energispild og pege på driftsoptimeringer i dialog med kunden. Det vil typisk ikke være muligt, hvis du kun bliver bedt om løsninger på helt specifikke opgaver, siger Frits Jensen.

Det konkrete energiprojekt taler for, at det langvarige samarbejde betaler sig for begge parter.

Fakta:
CTS-anlæg:
Et CTS-anlæg (Central Tilstandskontrol og Styring) er det muligt at det muligt at overvåge og styre tekniske installationer som varme, ventilation og køling fra centralt hold, hvilket ofte er med til at skabe et hurtigt overblik over tilstande og fejlmeldinger, så det er nemmere for det tekniske personale at optimere driften af installationerne. En optimeret drift er ofte forbundet med store energibesparelser.

DS Smith:
Virksomheden indgår som del af den engelske emballagekoncern DS Smith Plc., der har en omsætning på ca. 37 mia. kr. Heraf bidrager de 600 medarbejdere i Danmark med ca. 1.1 mia. kr. i omsætning fordelt på seks anlæg. I Grenaa fremstiller man emballage i bølgepap, som bl.a. sikrer, at kyllinger, mejeriprodukter, øl og andre fødevarer når sikkert frem til grossister og videre til forbrugeren.

Som global specialist i energioptimering i over 100 lande tilbyder Schneider Electric integrerede løsninger, der gør strømmen sikker, effektiv, pålidelig og grøn. Schneider Electric er bl.a. førende inden for energiforsyning og infrastruktur, industri og produktion, bygningsautomation, datacentre og netværk samt i løsninger til privatboligen. Schneider Electric Danmark A/S rummer bl.a. det kendte brand Lauritz Knudsen, der er Danmarks førende inden for el-materiel, intelligente systemer og løsninger til data og kommunikation. I 2013 opnåede de over 150.000 medarbejdere en omsætning på 24 mia. euro ved at fokusere på at hjælpe omverdenen med at få mest muligt ud af deres energi. 

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.