Få vores nyheder på mail

​Integration og effektivitet skal øge maskinbyggernes indtjening

Pressemeddelelse   •   Apr 22, 2015 12:14 CEST

Danske maskinbyggere skal være på forkant med udviklingen. Det mener Schneider Electric, der inviterer til seminarrække med fokus på fremtidens robotløsninger.

Virksomhedernes krav til tekniske løsninger vokser konstant. Mere effektivitet og højere driftssikkerhed for færre penge er et af de kontante krav, der skal opfyldes for at danske produktionsvirksomheder kan blive mere konkurrencedygtige og sikre deres eksistens.

Løsningen er automation i form af mere intelligente, mere effektive løsninger med robotter. Og dermed er bolden spillet videre til maskinbyggerne, som selv står overfor en række udfordringer. Det mener Schneider Electric, som nu inviterer til en seminarrække for at sætte fokus på, hvordan maskinbyggerne bliver mere effektive og øger deres indtjening.

- Der er kun én vej for maskinbyggerne, og det er at være på forkant med udviklingen. De skal levere endnu mere avancerede og endnu mere effektive løsninger, som lever op til slutkundernes høje krav. Samtidig skal de effektivisere deres eget arbejde. Derfor sætter vi nu fokus på, hvordan fremtidens robotløsninger ser ud, fastslår Michael Christiansen, salgschef for løsninger til maskinbyggere for Schneider Electric Danmark.

Sammenhæng giver kontante fordele
Michael Christiansen mener, at maskinbyggerne kan øge deres effektivitet og dermed indtjening ved at skabe mere sammenhæng på tværs af den samlede applikation.

- Nøglen er at skabe fuld transparens ved at binde alle led i applikationen tættere sammen. Lykkes man med det, kan man høste nogle kontante fordele her og nu, siger han.

Blandt fordelene er kortere udviklingstid og dermed time to market, mindre risiko for kostbare og tidskrævende fejl og ikke mindst hurtigere service og support. Faktorer, som alle er med til at øge maskinbyggerens indtjening.

På Schneider Electrics kommende robotseminarer får deltagerne indblik i en række nye trends på automationsområdet. Blandt andet ready to run robotløsninger, hvordan man letter programmeringsarbejdet markant, og hvordan man integrerer og styrer flere dynamiske løsninger i en enkelt controller.

Et kig ind i fremtiden
Desuden får deltagerne, næsten bogstaveligt talt, et kig ind i fremtiden med vision-løsninger til robotter.

- Vision er en af de væsentligste drivere i udviklingen af fremtidens robotter. Med vision-løsninger integreret i robotter sætter man helt nye standarder for, hvad fremtidens maskiner kan, fastslår Michael Christiansen.

Schneider Electrics robotseminarer er gratis og finder sted i Ballerup den 5. maj, Kolding den 6. maj og Aalborg den 7, maj. 

Information om program og tilmelding findes på: 

www.tilmeld.dk/robotmotion-ballerup
www.tilmeld.dk/robotmotion-kolding
www.tilmeld.dk/robotmotion-aalborg 

Som global specialist i energioptimering i over 100 lande tilbyder Schneider Electric integrerede løsninger, der gør strømmen sikker, effektiv, pålidelig og grøn. Schneider Electric er bl.a. førende inden for energiforsyning og infrastruktur, industri og produktion, bygningsautomation, datacentre og netværk samt i løsninger til privatboligen. Schneider Electric Danmark A/S rummer bl.a. det kendte brand Lauritz Knudsen, der er Danmarks førende inden for el-materiel, intelligente systemer og løsninger til data og kommunikation. I 2013 opnåede de over 150.000 medarbejdere en omsætning på 24 mia. euro ved at fokusere på at hjælpe omverdenen med at få mest muligt ud af deres energi. 

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.