Få vores nyheder på mail

​Fleksibel safety controller giver omfattende beskyttelse af maskiner

Pressemeddelelse   •   Maj 18, 2015 09:56 CEST

Safety controlleren Preventa XPS MCM fra Schneider Electric sætter nye standarder for fleksibilitet, overvågning og beskyttelse af både maskiner og personer. 

Nye funktioner, øget sikkerhed og integreret kommunikation. Med Preventa XPS MCM sætter Schneider Electric nye standarder for avancerede safety controllere. Den nye controller er det seneste produkt i den omfattende produktserie Preventa, der er specifikt designet til at sikre markedets mest omfattende beskyttelse af både maskiner og personale.

Stor fleksibilitet
Fleksibilitet er et nøgleord for Preventa XPS MCM, der er modulopbygget, enkel at konfigurere og integrere. Controlleren giver blandt andet mulighed for automatisk overvågning af flere sikkerhedsfunktioner som nødstop, lågekontaktor, position monitoring og speed monitoring.

Preventa XPS MCM er udviklet specielt til at dække applikationer op til Category 4 Performance Level 4 - i henholdt til standarderne EN ISO 13849-1 og SIL3 EN/IEC 61508.

Unikke features
Safety controlleren fra Schneider Electric kommer med 8 digitale sikkerhedsindgange, 2 digitale sikkerhedsudgange, der efter behov kan skaleres til 128 eller 16 sikkerhedsudgange i relæ eller solid state. Det giver stor fleksibilitet, der kombineret med en lang række kommunikationsmoduler giver en enkelt og hurtig konfiguration til PLC eller andre styresystemer. 


Det er endvidere muligt at etablere op til 6 øer i installationen, der kører over et lukket kommunikationsnetværk med en afstand på op til 50 meter mellem hver ø. Hele installations-strengen kan være op til 200 meter, og yderligere udvidelser kan nemt etableres direkte i safety controlleren via softwaren SoSafe.

Enkelt design
Preventa XPS MCM er designet til at sikre skræddersyede løsninger til alle kunder, der kræver særlige specifikationer, mens de reducerer antallet komponenter og sikrer mindre kabling. Med intuitivt design i både software og hardware er konfiguration og implementering både hurtigere og nemmere

Safety controlleren er både fleksibel og skalérbar, hvilket gør det nemt at standardisere sin sikkerhedsløsning til alt fra enkle løsninger til større, komplekse maskinlinjer. Med et flytbart hukommelseskort er vedligehold og udvidelse også gjort hurtigt og nemt. Kortet skal blot sættes ind i den nye controller, så bliver software og indstillinger nemlig automatisk overført. Det sparer tid og reducerer time to market.

Total automationsplatform
Preventa-serien er en integreret del af MachineStruxure, der er Schneider Electrics totalløsning til maskinbyggere og automationsløsninger. MachineStruxure er en komplet automationsplatform, der forener intelligente produkter med den avancerede software-løsning SoMachine. Det optimerer både udviklingsprocessen, vedligehold og time to market, hvilket giver øget performance og større konkurrenceevne for de danske maskinbyggere.

Fordele ved Preventa XPS MCM

  • Skræddersyede løsninger med modulopbygget design
  • Enkelt integration og vedligehold
  • Skalérbar op til 128 digitale sikkerhedsindgange/16 sikkerhedsudgange
  • Øget effektivitet
  • Kortere time to market med software SoSafe Configurable-software
  • Nemt design fra stand alone-produkter til integrerede sikkerhedsløsninger
  • Opfylder op til Category 4-performance level 4 i henhold til EN ISO 13849-1 og SIL3 EN/IEC 61508
  • Muligheder for kommunikation

Som global specialist i energioptimering i over 100 lande tilbyder Schneider Electric integrerede løsninger, der gør strømmen sikker, effektiv, pålidelig og grøn. Schneider Electric er bl.a. førende inden for energiforsyning og infrastruktur, industri og produktion, bygningsautomation, datacentre og netværk samt i løsninger til privatboligen. Schneider Electric Danmark A/S rummer bl.a. det kendte brand Lauritz Knudsen, der er Danmarks førende inden for el-materiel, intelligente systemer og løsninger til data og kommunikation. I 2013 opnåede de over 150.000 medarbejdere en omsætning på 24 mia. euro ved at fokusere på at hjælpe omverdenen med at få mest muligt ud af deres energi. 

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.