Få vores nyheder på mail

EcoStruxure IT for Partners giver ny indsigt og skaber nye forretningsmuligheder for partnere

Pressemeddelelse   •   Okt 31, 2018 10:00 CET

EcoStruxure IT for Partners

Schneider Electric introducerer verdens første, cloud-baserede DCIM-løsning til at overvåge, driftsoptimere og energieffektivisere datacentre og it-miljøer. EcoStruxure IT for Partners hjælper partnere med at udvide deres forretning med nye, værdiskabende services

Eksplosivt voksende datamængder, voldsom vækst i antallet af enheder koblet til Internet of Things og øget behov for Big Data-analyse stiller konstant større krav til driften af datacentre og it-installationer, uanset størrelse og lokalitet.

Nu introducerer Schneider Electric verdens første, cloud-baserede løsning til at overvåge, driftsoptimere og energieffektivisere datacentre og it-miljøer. Løsningen giver synlighed og indsigt i driften af kritiske it-infrastrukturer og er udviklet specifikt til Schneider Electrics partnere, som enten kan sælge licenser til slutkunder eller koble kundernes it-miljøer på løsningen og dermed få værdifuld indsigt på kundeniveau.

- Med EcoStruxure IT for Partners har vi nået en milepæl i vores arbejde på at hjælpe Schneider Electrics partnere med at udvikle deres forretning med nye, værdiskabende services og skabe endnu tættere relationer til slutkunder, siger Kim Povlsen, Vice President Digital Services & Data Centre Software i Schneider Electric.

Han understreger, at EcoStruxure IT for Partners er producentuafhængig (vendor neutral). Det betyder, at løsningen virker med udstyr som fx køleanlæg, UPS'er og PDU'er fra alle producenter - ikke kun Schneider Electric.

Global førerposition
Schneider Electric har en global førerposition inden for løsninger til overvågning og drift af datacentre, kendt under betegnelser som DCIM (Data Center Infrastructure Management) eller DMaaS (Data Center Management as a Service).

Tre år i træk har Schneider Electrics løsninger opnået topplacering i det anerkendte analysehus Gartner's årlige kåring af verdens bedste DCIM-løsninger i 'Gartner Magic Quadrant for Data Center Infrastructure Management Tools.'

- Hidtil har DCIM-løsninger primært været for de helt store datacenterejere. Nu tager vi DCIM til det næste niveau og bringer DCIM-fordelene helt ud til lokale, distribuerede, hybride og edge-miljøer som en let tilgængelig cloud-service, siger Kim Povlsen.

Flere nye fordele
At den nye løsning ligger i cloud'en giver slutkunder og partnere flere fordele. Det bliver nemmere at holde øje med remote sites - altså udstyr, som der ikke er umiddelbar adgang til. Desuden sparer kunder og partnere kostbar tid til at administrere opdateringer, cybersikkerhed m.m. fordi cloud-servicen altid er opdateret.

Samtidig bidrager løsningen til videndeling og yderligere optimering, fordi data fra alle tilkoblede sites bliver indsamlet anonymt, analyseret og brugt til benchmarking.

- På den måde får vi hele tiden ny viden, som kommer alle kunder til gode. Jo flere installationer, der er koblet på EcoStruxure IT for Partners, jo flere data får vi at analysere på, så vi kan udvikle løsningen yderligere og dele viden med partnerne og kunderne, siger Kim Povlsen.

Nemt at komme i gang
EcoStruxure IT for Partners kan bruges af alle virksomheder med større eller mindre datacentre, serverrum og i det hele taget alle slags it-miljøer, uanset størrelse og lokalitet. Og det er både nemt og hurtigt at komme i gang, forklarer Kim Povlsen:

- Opsætningen kan klares på ganske få minutter med guidet opsætning og automatisk scanning efter tilkoblet udstyr. Vore service inkluderer også et team af Customer og Partner Success Managere, som sikrer, at både kunde og partner opnår værdi med EcoStruxure IT for Partners med det samme.

Om Schneider Electric:

Schneider Electric er ledende specialist for den digitale udvikling af energihåndtering og automation i hjem, byggeri, datacentre, infrastruktur og industri. Fordelt på over 100 lande er Schneider Electric førende inden for energihåndtering - mellemspænding, lavspænding, pålidelig spændingsforsyning og automationssystemer. Vi tilbyder integrerede løsninger, som effektivt kombinerer energi, automation og software. I vores globale økosystem samarbejder vi på vores åbne platform med et stort netværk af partnere, systemintegratorer og udviklere for at levere realtidskontrol og optimale løsninger. Vi tror på, at fantastiske medarbejdere og partnere gør Schneider Electric til en fantastisk virksomhed. Vores forpligtelse til innovation, mangfoldighed og bæredygtighed sikrer, at Life Is On til alle, overalt, altid. 

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy