Få vores nyheder på mail

Din UPS kan sænke strømforbruget til en tredjedel i ECOnversion

Blogindlæg   •   Mar 17, 2016 13:17 CET

Kravene til effektive datacentre stiger konstant, og UPS-anlæg er et af de steder, der kan hentes store gevinster. De nyeste teknologier inden for UPS-anlæg kan køre i avancerede indstillinger, som giver store energibesparelser samtidig med stort set alle fordelene fra traditionelt brug af UPS.

E-Boost - ESS - ECO mode – Advanced by-pass - ECOnversion. Kært barn har mange navne, men hvad er fordele og ulemper ved at lade din UPS operere i energispare-indstilling? Altså at lade din belastning køre direkte på bystrøm og dermed uden eller med den begrænsede konstante, regulerende og filtrerende effekt du får med din normale online-indstilling.

Der er både fordele og ulemper ved online og by-pass indstilling. Måske gør den efterhånden lille forskel i tab mellem by-pass og online drift dit valg nemmere. Under alle omstændigheder kræver beslutningen en grundig analyse og risikovurdering.

Grundlæggende kan man sige, at en UPS i by-pass mode skal handle på en hændelse, der ER sket, hvor en UPS i online-indstilling er designet til at håndtere og handle på hændelser, der kommer til at ske.

Højere virkningsgrad
En traditionel online UPS-indstilling giver stor sikkerhed og fjerner effektivt ændringer i spændingen, hvorimod en UPS i by-pass indstilling normalt ikke kan kompensere for usymmetrisk belastning.

Til gengæld har en UPS i online-indstilling en virkningsgrad, der normalt ligger mellem 94-97,1 %. I by-pass mode kan du uden yderligere tiltag komme op på en virkningsgrad på 98,5-99 %. Dermed vil der være 2-5 % at hente i besparelse. Det vil for hver 100 kW belastning betyde en årlig reduktion af dit elforbrug på mellem 12.254 kWt og 43.800 kWt.

Det svarer til, at man reducerer strømforbruget i UPS-anlægget med ca. 66 %, hvilket jo understreger den store potentielle besparelse. 66 % besparelse vil være en interessant business case uanset, hvor den bliver præsenteret i et datacenters infrastruktur.

Med nye UPS-modeller, som Schneider Electrics patenterede ECOnversion, kan inverteren køre ”virtuelt” i baggrunden. Dermed fjernes omkoblingstiden mellem net og on-line drift, og anlægget opfylder førende krav og standarder som EN 62040-3 class 1som også on-line opfylder. Det harmoniske strømtræk samt power-faktoren fra belastningen kompenseres, hvilket er ideelt til generatordrift og net med lavt kortslutningsniveau.

Man kan frit vælge mellem de tre driftsformer ud fra den risiko, man vil løbe, tidspunktet på døgnet samt den el-besparelse, man ønsker. Men med den nye teknologi fra Schneider Electric er der gode argumenter for at trække besparelsen hjem ved at køre i ECOnversion og samtidig sove trygt og med god samvittighed.

Vil du vide mere, så tag fat i UPS-ekspert Henrik Grønning på henrik.groenning@scheider-electric.com.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.